Events & firma arrangementer​

Middelaldercentret har nogle fantastiske kulisser og rammer, som giver firmaer og organisationer muligheder, for en række events- og teambuildingsarrangementer.

I kan bl.a. prøve kræfter med fysisk krævende opgaver, kamptræning, sejlads med købmandens handelsskib Agnete, eller opleve ridderne udkæmpe dyster med lanser og sværd.

Se Middelaldercentrets hjemmeside  Middelaldercentret

Skyd med krigsmaskinerne: Vær med til at skyde med en af de store krigsmaskiner bliderne. En blide kaster store sten, ildkugler, tilfangetagne fjender, bistader, lokumstønder eller andet ildelugtende skyts mod fjenden.

I deltager aktivt med at trække bliden op og en udvalgt deltager affyrer bliden, som med enorm kraft slynger sit skyts ud over Guldborgsund​

Lækker mad: I Gæstgiveriet Den Gyldne Svane kan i spise som Ridderne, adelen og folk fra det bedre borgerskab. Her serveres festmenuer, buffet´er og retter som er lavet efter Danske, Tyske og Engelske opskrifter fra 1300 til 1500 tallet.

Gæsterne præsenteres for et meget delikat eksperimental arkæologisk middelalderkøkken, som i raffinement og klasse ikke adskiller sig fra nutidens, nærmest i stil med det mellemøstlige køkken.​

Udfordringer for alle: Selvom du ikke er Ridder eller soldat, kan du godt møde en udfordring: her kan I prøve kræfter med en række mere eller mindre krævende øvelser som kræver både samarbejde, udholdenhed og snilde.

Det kan være at hele gruppen skal dyste mod hinanden i tovtrækning og eller deltage i soldatertræning eller måske en tur gennem den spændende Middelalder Teknologipark.​

Ud & sejle: Købmandens handelsskibe sejler ned til Hansestæderne i Tyskland, og henter spændende varer op til os, men de kan også bruges til sejlads på Guldborgsund.

Du og dine kollegaer kan opleve en dejlig sejltur på det fredelige Guldborgsund enten for sejl i det store skib, eller i de lidt mindre Færøbåde, der både går for sejl og for -jeres- rokraft. Både frokost og middag kan arrangeres under sejladsen.​

Er du mand eller mus: En rigtig middelaldersoldat holder sig i form med kamptræning. Prøv nogle af diciplinerne og se hvor gode I er som krigere. På Buebanen kan I skyde med langbuer, som stiller krav om præcision og kontrol for at ramme plet.

Sværdkamp kræver styrke, hurtig reaktionsevne og god teknik. Spydkast koncentrationsevne træfsikkerhed og sådan er der mangfoldige andre soldater træningsdicipliner I kan prøve, alt under kommando af den brøsige befalingsmand.​

Se en rigtig ridderturnering: På den helt nye ridderarena gennemføres drabelige ridderturneringer og I kommer helt tæt på ridderne og deres flotte heste. Der kæmpes om ære og magt, og dette fordrer at I som tilskuere også yder jeres bedste og støtter vor ridder eller - hvis i tør - hans modstandere.

De særligt udvalgte gæster har selvfølgelig sæde på de fineste tribuner, som ellers er forbeholdt adelen og folk fra det bedre borgerskab.​

GÆSTGIVERIET DEN GYLDNE SVANE | TELEFON: +45 5381 6555 | E-MAIL: DENGYLDNESVANE@GMAIL.COM

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt